tirsdag den 14. januar 2014

Ønskelisten #15. Måske.

Når jeg sætter mig i en eftermiddagsdyne for at manifestere mine materialistiske længsler i noget klippe-klister, jeg kan for-internet-evige herinde, er det oftest et fredesblog-typisk-københavnsk-streetstyle-foto-produkt der ender i sendetiden på skærmen. Som herover: Fin stribet bluse og anerkendte designersneaks påklistret en forholdsvis opnåelig pris og et jeg-er-stilbevidst-og-læser-blogs-mærkat. 
     På den anden side klapper mine små hænder af hjertens lyst ved de kitsch diamanter, guldtoppe og halvfemserbindi'er, der også fandt deres vej til collagen som eksempel på det, jeg egentlig vil sige med den hér omgang æter-tekst: Jeg er godt gammeldags stilforvirret. Hvad gør man ved det? Jeg ved det ikke. Måske søger man et job i Netto, så man rent faktisk kan komme til at finansiere noget, der bare minder om en tøjstil. Måske går man i seng og giver op. Måske spørger man nogle andre. Kan disse to temmeligt dissonerende udtrykspoler kombineres?

1 kommentar: