mandag den 30. december 2013

Anbefaling med stort A


Coveret ligner med de fremtrædende nuller-vibes ikke ligefrem noget, der ville være en behagelig oplevelse at give sig i lag med, men dér tager man fejl. Jeg havde aldrig før hørt om Connan Mockasin, men da Mads Axelsen (i ved, ham fra Det Elektriske Barometer) postede listen over årets favoritalbums på sin Facebook, føltes det nødvendigt at efterprøve guruens udtalelser. Et hav af rare toner skyllede ind over mig (flere anbefalinger følger). 

Albummet lægger ud med en stemningssættende intro på et par numre og slår så ellers til med to fingerknips-indbydende soul-r'n'b-agtige (på den gode måde) hits - se videoer nedenfor. Derefter spacer det lidt ud på It's Your Body 1-5, men den gode stemning er bevaret pladen igennem. Connans vokal er blød og behagelig men alligevel personlighedsmættet og kantet. 
     Hvis du sidder og tænker, at det lyder da saftsusemig som en værre omgang fløde, så knytter jeg lige en kommentar: Personligt er jeg heller ikke selv ubetinget begejstret for genren, Connan Mockasin indskriver sig i med sin plade, men der er et ikke-udpegeligt slør af noget alternativt, noget kant i musikken, der gør den værd at lytte til. Find føromtalte fingerknips-indbydende hits herunder:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar