Med en guitar, der måske nok skulle have været stemt en smule bedre og en vokal, der er rart henslængt på en sofa-og-uldsokker-agtig måde, driver han sin lytter i drømmetempo gennem et lydunivers, der på samme tid er tungt som øjenlåg en fredag eftermiddag og skrøbeligt som en regndråbe på et spindelvæv. Han hedder Kurt Vile og har udgivet fem albums og fem ep'er siden 2008 - en produktiv herre på trods af den afslappede, melankolske stemning han lader til at være i. Det er i hvert fald dén stemning, han bringer mig i, når jeg trykker play på min ridsede ipod cyklende mod endnu en æjh-hvor-bliver-den-weekend-af-skoledag. Med sine fine tekster og originale melodier er Kurt Vile kravlet højt op ad stigen på min indre hitliste. Og han er stadigt kravlende; jo flere gange jeg hører de to album, jeg har haft overskud til at lukke ind i min musikhorisont (det kan somme tider være så krævende at tage stilling til ny musik), jo mere blomstrer min begejstring. Faktisk er jeg blevet så begejstret, at jeg tager en veninde under armen og drømmer med på torsdag i Vega, når han giver koncert (gør os selskab ved at købe billetter her). Hør et par numre herunder, de gør en god fredag bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar