Det ville måske nok ikke være helt forkert at hævde, at det står en smule stille herinde i disse dage - beklagelsen er stor, men jeg er (sikkert også Olivia) løbet temmeligt tør for inspiration. I dén forbindelse vil jeg skynde mig at understrege, at der ikke er nogen, der bidder jer, hvis i skriver en kommentar, når det falder jer ind (ja, det var en venlig opfordring). Men nu til sagen:
Hvis man på en, som i dag, temmelig grå lørdag formiddag synes, man mangler en smule stemning, vil jeg straks anbefale Kurt Vile-albummet Smoke Ring For My Halo. Mandens egen skødesløse vokal kombineret med det afslappede, melankolske guitarklimpteri er rar og eftertænksom stemning på fast form. Over mange af numrene ligger et drømmeslør, som luller lytteren ind i en svævende tilstand, der ikke brister, før sidste tone er spillet. Det er ikke til at forklare, hvad manden gør, men han gør det smukt. Ekstra smukt på disse numre:
På den næste grå formiddag, jeg støder på, vil jeg høre det album. Lad jer inspirere af denne kommentar, bid mig ikke, skriv i stedet mere på denne blog. Her er så fint, og jeg nyder altid at læse, hvad I skriver - så bliv endelig ved med det!
SvarSletmellem-stjernerne.blogspot.com (kig gerne)