fredag den 18. oktober 2013

Godmorgen godmysli


Dagens tip serveres på mormors halvfjerdsersengetøj i form af hjemmelavet mysli. Når man sådan går og har ferie, er det hyggeligt med lidt afveksling i morgenkosten, og så kunne man jo passende gøre sådan her:

Femkornsflager (det var det, vi havde i skabet - havregryn er også top, helst grovvalsede)
Nødder/kerner af en slags (jeg brugte mandler, jeg har tidligere haft gode oplevelser med både hasselnødder, græskarkerner og hørfrø i kombination)
Tørret frugt (her tranebær, ellers kan man bruge rosiner, abrikoser, svesker osv.)
Akaciehonning

Rist gryn/flager på en tør pande i et par minutter, til de bliver let gyldne. Tilsæt nødder/kerner og rist videre, til også de ser lidt, ja, ristede ud. Skru ned for panden og tilsæt honning, til det ligner noget, der er sødt og sprødt nok til, at du ville spise det. Sluk helt for panden og tilsæt de tørrede bær/frugter, rør hurtigt rundt og spred myslien ud på et stykke bagepapir, hvor honningen kan stivne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar