søndag den 29. september 2013

Jaaa, pizzasøndag (igen)


I min familie har vi en tradition (nok snarere bare en vi-gider-ikke-finde-på-noget-nyt-manøvre) der går på, at vi spiser hjemmelavet pizza om søndagen. Mine forældre deler en, og jeg laver min egen, så jeg slipper for, at de putter mærkelige ting såsom bacon på min. Somme tider forsøger jeg mig så med en pizza-ladière (eller hvudden hulen det staves), og i dagens anledning tog jeg også et billede. Og så kunne man jo passende kaste en opskrift i nakken på bloggen:

Til en enkelt:
pizzadej
3 almindelige løg
1,5 mellemstore, skrællede kartofler
rosmarin (tørret er så godt som frisk)
olivenolie

Gør sådan her:
Selvom du har skrællet kartoflerne, fortsætter du med det, indtil der ikke er mere kartoffel tilbage, og du står med en masse chips-lignende skiver. Dem lægger du nøjsomt på din pizzadej i et tyndt lag. Så skærer du løgene i halve, skiver dem, klarer dem på en pande og fordeler dem over kartoffelskiverne. Giv pizzaen et drys rosmarin, salt, peber og et skvæt olivenolie, og bag den ved 290 grader i tolv minutters tid.

Hvis i giver det et skud, vil jeg håbe, at det smager og foreslå, at i hører det her nummer mens herlighederne er i ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar