torsdag den 11. juli 2013

Svaghed for lakrids...


Olivia her! Ja, jeg har en kæmpe svaghed for lakrids. For tiden er det Lakrids by Johan Bülow der hitter. Da jeg var mindre kom min familie og jeg på Bornholm hver sommer. Hver eneste gang var vi forbi Pernille Bülows glasgalleri for at se på fade, lysestager, vinglas osv. blive lavet. En sommer skete der dog noget lidt mere spændende ved galleriet. Pernilles søn Johan havde nemlig lige åbnet en lakrids butik - jeg var i den syvende himmel. Johans lakrids er helt igennem fantastisk, både dåserne og slikket har stil - hvilket jeg er stor fan af. I starten var udvalget ikke stort, der var vel 4 varianter, men Johan har udvidet og lakridsen kan nu også fås med overtræk af chokolade. Læs meget mere om firmaets historie og se de lækre sager lige her 
Jeg var meget heldig at få hele 3 dåser til min 18 års fødselsdag. Jeg fik de to I ser ovenover og no.2 Salty Liquorice. Min mund løber i vand, for nøjjjj hvor er de alle tre bare for gode. Dog er no.4 Habanero Chili Liquorice stadig mit hit!
Det er simpelthen ren forkælelse og en super god gave med Lakrids by Johan Bülow!
Jeg vil nu smutte til køjs. (:  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar