I går gik jeg i krig i køkkenet. Det blev til en juice, rejer med hvidløg og cola, og til sidst en grønærte suppe med mynte (Claus Meyer style).
Sund sommer juice
Du skal bruge:
- Saften fra 1 rød grapefrugt
- 1 kiwi
- 2 gulerødder
- 2 glas vand
- 1/3 af en agurk
- 1 frisk ingefær
- Lidt frisk mynte og citronmelisse
Det hele blendes sammen. Dette er derfor ikke en klar, tynd juice, men en med lidt bid.
Cola-hvidløgs-rejer (frit efter "Den lille bog om Cola" af Keda Black)
Du skal bruge:
- 20 små rejer
- 1 hvidløg
- 1 spsk. olie
- Lidt cola
- Koriander (hakkede)
- Salt, peber
Varm olien på en pande. Steg rejerne 2 minutter og tilsæt derefter hvidløg. Steg 1 minut og tilsæt så lidt cola (ca. så de svømmer lidt). Lad dem suge colaen og krydr med salt og peber. Rejerne tages af varmen, lægges på et fad og pyntes med hakkede koriander.
Kold grønærtesuppe med mynte (efter "Ny Nordisk Hverdagsmad" af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl.)
Du skal bruge:
- 6 dl hønsebouillon
- 400 g ærter (frosne kan bruges)
- 2 dl yoghurt
- 2 spsk. æblecidereddike
- 1/2 bundt mynte (da vi er så heldige at have mynte i haven, brugte jeg lidt mere)
- Salt og peber
Varm hønsebouillonen op til kogepunktet. Kom ærter, yoghurt, eddike og mynte i en blender, og hæl den varme bouillon over. Blend straks - PAS PÅ med at blende for hurtigt - du kan meget hurtigt blive smurt ind i grøn masse. Smid evt. et viskestykke over blenderen imens der blendes. Sæt suppen i køleskabet. Smag til med salt og peber inden servering.
Jeg pyntede med koriander, hvilket så rigtig fint ud! Desuden smager rejerne også fantastisk i!
Velbekomme :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar